Om EikiDesign

 


EikiDesign startede i 2022 og er ejet og drevet af mig. Min drøm om en webshop med varer, jeg 100% kan stå inde for, er endelig gået i opfyldelse.

Jeg er faldet pladask for korkprodukter og bæredygtigheden i dem. Jeg vil gerne tilføre hjemmet noget smukt at kigge på – samtidig med at nogle produkterne tilmed er funktionelle.

Da jeg første gang hørte om kork, og at man ikke engang fælder korkegetræerne, for at fremstille produkterne, var jeg solgt. Det er da indbegrebet af bæredygtighed og kærlighed til naturen og fremtiden, vores børns fremtid.

Jeg hedder Maria Hedegaard, er 43 år gammel, er gift med Jesper og sammen har vi Victoria og Alexander på 7 og 5 år. Fordi jeg har børn, har mine interesser naturligt også faldet på legetøj og interiør til børneværelset, som I også kan finde flotte ting til her på webshoppen. At kork er 100% fri for kemikalier, at det er let materiale, blødt, vandafvisende, svært at slå i stykker og flot at kigge på, gør det ideelt til ting til børn også.

Fritiden bruger jeg gerne til at lede efter flotte loppefund til min shop. Korkprodukter fra 70´erne kan noget - besøg bare "Retro"-siden her på shoppen - klik her. Forhåbentlig bliver du helt nostalgisk og kan se produkterne passe ind i dit hjem.


 



Eiki er gammelnordisk og betyder egetræslund, og på et tidspunkt, når min webshop er kommet godt i gang, ønsker jeg at donere penge til plantning af flere korkegetræer i Portugal. På den måde kommer der overskud på bæredygtighedskontoen ved at handle hos mig. Og dét kan vi godt lide.

Navnet EikiDesign indebærer, at jeg sælger designede løsninger på min webshop. Nogle af produkterne er designet af dygtige designere i Portugal, andre af dygtige danske designere og andre produkter igen har jeg bestemt, hvordan skal se ud. Nogle af produkterne har sågar EikiDesigns flotte logo på, og det håber jeg er med til at udbrede EikiDesign som brand, da jeg allerede fra start gerne vil slå fast, at Eiki og EikiDesign står for god kvalitet, høj funktionalitet og bæredygtighed.

Jeg gør mig umage for at vælge alle de flotteste korkprodukter til min webshop, og jeg håber, at I kan lide, hvad I ser. Produkterne er produceret i Portugal eller i Danmark, med enkelte undtagelser. Jeg kan godt lide tanken om, at produkterne er produceret i Europa, da jeg på den måde kan holde CO2-udledningen længere nede, end hvis jeg handlede i Asien. Som kompensation for at et produkt er produceret i Kina eller Vietnam, donerer jeg specifikt til en "plant et træ" organisation per solgt enhed.

Klik på links til produkterne, hvor jeg donerer herunder:

Nordic Cork Company vægur, sorte visere

Nordic Cork Company vægur, hvide visere

Nuts Innovations frugt- og brødkurv, str. L

Nuts Innovations frugt- og brødkurv str. M

Nuts Innovations frugt- og brødkurv str. S

Nuts Innovations frugt- og brødkurv str. XS

Nuts Innovations indkøbspose, sort

Nuts Innovations indkøbspose, hvid


 

 

 


 


Med tiden ønsker jeg at udvide min webshop, så jeg kan tilbyde alle mulige løsninger til dagligdagen – i kork. Så når du engang mangler en ny skål – tænk kork og tænk EikiDesign. Eller når du engang mangler en ny lampe – smut ind forbi EikiDesign.dk og se mit udvalg.

Rigtig god tur rundt på shoppen, og kontakt mig endelig ved spørgsmål. Jeg vil rigtig gerne give dig en god oplevelse, når du handler hos mig.

Med venlig hilsen og rigtig god dag fra

Maria Hedegaard

Iværksætter og indehaver af EikiDesign

 

 

Kom til alle de flotte korkprodukter ved at klikke her.